Mette Skjærbæk

Stifter & leder af Skjærgården

Jeg er uddannet sygeplejerske og familieterapeut med mange års erfaring i arbejdet med unge i komplekse og sårbare livssituationer, særligt unge med autisme og spiseforstyrrelser.

Alt for mange unge forsøger at leve op til krav, deres nervesystem ikke kan bære. Når de bryder sammen, bliver det ofte misforstået som modstand frem for overbelastning. Jeg arbejder ud fra en grundlæggende overbevisning om, at alle har ret til et godt liv, defineret af den enkeltes værdier, forudsætninger og ønsker.

Mit faglige fokus er sammenhængen mellem autisme, overbelastning og udvikling af spiseforstyrrelse. Profilopklaring og autismeforståelse er centrale elementer, fordi hjælpen skal passe til den unge, ikke omvendt.

Jeg arbejder helhedsorienteret og i tæt samarbejde med forældre, netværk, sagsbehandlere og behandlingssystem. Arbejdet superviseres af Kirsten Callesen for at sikre høj faglig kvalitet og kvalificeret sparring i komplekse forløb.

Ved siden af Skjærgården formidler jeg viden om autisme og spiseforstyrrelser gennem oplæg og faglige samarbejder.

Daglig leder, Mette Skjærbæk

“Skjærgården blev skabt til unge, som ikke passer ind i eksisterende tilbud. Her tilpasses tempo og krav den unges nervesystem. Vi møder den unge med specialiseret autismeforståelse, tydelighed og trygge relationer og ser hele mennesket.“ – Mette Skjærbæk 

Vores personale

Karen Marie

Ansvarlig for det kreative værksted

Jeg har en kandidat i Pædagogik fra Københavns Universitet og er herudover selvudlært keramiker. Jeg er ansvarlig for Skjærgårdens kreative værksted, hvor vi b.l.a. laver keramik, hækler, tegner, strikker, t-shirts og puder.

Det vigtigste for mig er, at der altid er en tryg og varm stemning i værkstedet. Der er ikke noget pres på de unge i forhold til, hvad eller hvor meget de skal lave, og de kan altid gå til og fra projekterne efter behov. Der er plads til det hele og det er en vigtig del af arbejdet med de unge, at de netop bliver bedre til at mærke deres egne behov og grænser og sige til og fra.

Anna

Står for det praktiske, hyggen & workshops

Jeg er gårdens fotointeresserede sjæl og står for vores photoworkshops i de weekender, hvor det er lørdagens kreative indslag. Her udforsker vi alt fra portrætter og naturbilleder til små kreative fotosessioner med pigerne, hvor der er plads til leg, læring og tænke ud af boksen. 

Jeg indgår i det praktiske team på Skjærgården som har øje for det, der mangler, og træder til, hvor der er behov, stort som småt. Jeg sørger for god mad og snacks i løbet af dagen og bidrager til at skabe trygge rammer, nærvær og en varm, hyggelig stemning på gården.

Roberta

Står for det praktiske, hyggen & ridning

Jeg tilbringer søndage med pigerne ude i naturen og med hestene. Vi strigler, nusser og passer dem. De små stunder med dyrene er både rolige og terapeutiske.

I ridningen lærer pigerne både tekniske færdigheder som at styre, balancere og kommunikere med hestene, men også vigtige livskompetencer som tålmodighed, fokus og samarbejde. Det handler om at mærke dyrene, forstå deres signaler og opbygge tillid, samtidig med at man har det sjovt og oplever glæden ved at være sammen med hestene.

Pernille

Social pædagog 

Jeg er uddannet lærer. Jeg har gennem mange år undervist og støttet børn og unge med ordblindhed og vejledt de voksne omkring dem. Det har altid været vigtigt for mig at være med til at forsøge at skabe rammer, sådan at de giver plads til alle. Jeg holder meget af at være sammen med børn og unge. Jeg har selv tre børn, som nu er voksne.

Jeg er en lytter og så elsker jeg at nørde og nørkle. 

Julie

Står for det praktiske, hyggen & workshops

Jeg gårdens smykkeglade sjæl og står for vores sølvsmykkeworkshop i de weekender, hvor det er lørdagens kreative indslag. Her laver vi armbånd, ringe, vedhæng og øreringe i sølv. Pigerne lære forskellige smykketeknikker som gør dem i stand til at skabe et færdigt produkt.

Jeg indgår i det praktiske team på Skjærgården som har øje for det, der mangler, og træder til, hvor der er behov, stort som småt. Jeg sørger for god mad og snacks i løbet af dagen og bidrager til at skabe trygge rammer, nærvær og en varm, hyggelig stemning på gården.

Sofie

Står for det praktiske, hyggen & workshops

Jeg er gårdens passionerede syreske, som står for vores forskellige syworkshops i de weekender, hvor det er lørdagens kreative indslag. Her arbejder vi med alt fra tasker og redesign af tøj til at sy helt nye kreationer fra bunden med pigerne.

Jeg indgår i det praktiske team på Skjærgården som har øje for det, der mangler, og træder til, hvor der er behov, stort som småt. Jeg sørger for god mad og snacks i løbet af dagen og bidrager til at skabe trygge rammer, nærvær og en varm, hyggelig stemning på gården.

Frida

Står for det praktiske, hyggen & workshops

Jeg holder af at bage, tegne og strikke, og det er også aktiviteter, jeg holder meget af at dele med pigerne på Skjærgården, fordi det skaber ro og forudsigelighed og giver nervesystemet en pause.

Jeg indgår i det praktiske team på Skjærgården som har øje for det, der mangler, og træder til, hvor der er behov, stort som småt. Jeg sørger for god mad og snacks i løbet af dagen og bidrager til at skabe trygge rammer, nærvær og en varm, hyggelig stemning på gården.

Bestyrelsen

Søren

Formand for bestyrelsen. Direktør og forhenværende forstander.

Karen Marie

Cand. Pæd og keramiker. Medarbejderrepræsentant.

Tove

Socialrådgiver

Nicoline

Specialist i klinisk børnepsykologi.

Mikael

Lærer på dagsbehandlingssskole, familieterapeut og skoleværeingskonsulent.

Kontakt os for at høre mere

Kontakt

Tlf.: 61 60 11 06

msk@skjaergaarden.dk

Egemosevej 7

4640 Faxe

Adresse

Egemosevej 7

4640 Faxe

Seneste nyt

Skjærgården

4 months 7 hours ago

En hilsen fra Skjærgården efter en dejlig weekend 😍

Skjærgården is with Psykologisk Ressource Center.

4 months 3 weeks ago

3 af vores dygtige medarbejdere færdiggør i dag Kirsten Callesens VITA-udannelse.

Stort tillykke til jer alle ❤️

Skjærgården

5 months 1 week ago

Sidste weekend nød vi at orårssolen tittede frem, imens vi storhyggede i vores dejlige krearum 🩵

Skjærgården

5 months 3 weeks ago

Tak for den søde hilsen og anbefaling Astrid 😍